– Der er stor optimisme og tro på tingene i truppen.

Sådan lyder meldingen fra Christian Nørgaard forud for søndagens kamp mod OB (køb billet via brondby.com/billetter).

De blågule har høstet et enkelt point i forårets tre første Alka Superliga-kampe mod AaB, FC Midtjylland og FC København, men præstationerne har været gode, blandt andet i form af stor energi på holdet.

Christian Nørgaard forventer, at den energi og vilje bliver en af nøglerne mod OB på søndag.

– Det er et af de allervigtigste punkter. Det mentale aspekt bliver virkelig vigtigt på søndag. Hvis vi ikke kan sætte vores skabeloner og positioner på samme måde, som vi plejer, så bliver det mentale gældende. Det skal vi se fra alle på søndag. At folk vil gøre alt for sidemanden og virkelig vil dræbe for at vinde den kamp.

Ovenfor kan du se hele interviewet med Christian Nørgaard, som atter er i spil til startopstillingen efter at have siddet over mod FC København på grund af karantæne.

Husk, at du kan deltage i Bet25 Challenge, hvor du skal gætte, hvor mange tilskuere der kommer på stadion mod OB – vinderne løber med billetter til resten af forårets hjemmekampe. Klik forbi brondby.com/bet25 for at deltage.

Leave A Reply